Food, Trends & Sustainability 2021
Til inspiration for alle der arbejder professionelt med fødevarer holder Agro Food Park sammen med Compass Group 9. september en inspirationsdag med fokus på nye trends og bæredygtighed. Faglige indlæg og workshops suppleres af en spændende torvedag, hvor deltagerne kan opleve og smage de spændende produkter der findes hos virksomhederne i og omkring Agro Food Park.
Du har i løbet af dagen mulighed for at deltage i tre spændende workshops:
”Hold Hus”
Kom i Compass-teltet og se inspirationskokken fra KEN STORKØKKEN trylle råvarer, du aldrig havde drømt om at spise, om til delikatesser. Liselotte er på trapperne med en ny kogebog ”Fremtidens Køkken” og nu har du muligheden for at få en smagsprøve på lækkerierne. Sæt fx tænderne i one pot bananskræl, syltet vandmelonskal og drømmekage med sprød bananskrælstopping. Hør Liselotte fortælle historier om en skæv indgangsvinkel til madlavningen og om, hvordan et kreativt mindset kan være dit bidrag til klimaudfordringerne.
Det ikke-vegetariske grøntsagskøkken
Compass Group præsenterer tre temaer:
Bæredygtigt fiskeri – en workshop om ansvar, fokus på alternativer og de skatte der ligger gemt i de oversete arter.
Æg i det grønne køkken - en workshop om dyrevelfærd, øko-æg og hvad ægget kan i forhold til det grønne køkken.
Kød med omtanke – En workshop om mere dyrevelfærd, om forædling og tankerne bag et køkken der ikke er vegetarisk, men er bygget op over grøntsagerne
Mad og videnskab
Hvordan får vi miljøvenlige fødevarer ind i den daglige kost? Dette er en stor udfordring for fremtidens kostsammensætning. At tilegne sig nye, bæredygtige spisevaner er noget Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet arbejder aktivt med. De forsker aktivt indenfor måder at ændre folks mindset på hen imod mere miljømæssigt holdbare løsninger.
Der afholdes to workshops: "Kaffe og kreativitet" og "Insekter som fødevarer og 'Augmented Reality'”.