Fremtidens afgrøder

Præsenteret af Teknologisk Institut

10.00-10.50

Timeslot 2

11.00-12.00: Fremtidens afgrøder – dansk soja og råvarekvalitet

v/Postdoc Juliana Trindade Martins, Institut for Agroøkologi, AU og sektionsleder Eva-Marie Lange, Bæredygtig arealanvendelse, Teknologisk Institut

Kan soja blive en stabil og konkurrencedygtig afgrøde i dansk planteproduktion? Juliana Trindade Martins præsenterer den nyeste viden om dyrkning af soja under danske forhold, udbyttepotentiale og betydningen for mere lokal proteinproduktion. I sit oplæg sætter Eva-Marie Lange fokus på skiftet fra foder til fødevarer: Hvordan får vi højnet råvarekvaliteten, så soja og andre proteinafgrøder kan bruges direkte i kosten? To oplæg, der tilsammen viser vejen fra mark til menneskeføde.

Timeslot 3

13.00-13-50: Fremtidens forædling – NGT og forædling af flerårige afgrøder

v/Head of R&D Line Bach Christensen, KMC og Principal Scientist Søren Knudsen, Carlsberg Research Laboratory

Hvilke muligheder giver nye genomteknologier (NGT) for mere målrettet og bæredygtig forædling af afgrøder? Line Bach Christensen giver et indblik i, hvordan industrien arbejder med NGT til at skabe sorter, der performer bedre under fremtidens klima- og markedskrav. Derefter sætter Søren Knudsen fokus på, hvordan Carlsberg Research Laboratory har arbejdet med forædling og i jagten på fremtidens flerårige afgrøder.

Timeslot 4

14.00-15.00: Fremtiden – mikroalger i rummet og morgendagens fødevarer

v/specialist Nikola Medic, Teknologisk Institut
 
Hvordan kan mikroalger være nøglen til fødevarer i både rummet og på jorden? Nikola Medic præsenterer arbejdet med mikroalger som kompakt, klimavenlig og næringsrig biomasse til brug i ekstreme miljøer og i vores daglige kost. Fokus er på teknologier, anvendelser og de perspektiver, som mikroalger åbner for nye ingredienser og fødevarekoncepter. Kom og hør, hvordan en højtspecialiseret teknologi kan blive en del af helt almindelige måltider i fremtiden.