Læs om debatterne:

DSC02843

10.00 - Er EU's bæredygtighedsrapportering med til at skabe varige ændringer? (på dansk)

Præsenteret af Dalgas

EU's direktiv omkring bæredygtighedsrapportering har øget virksomhedernes bevidsthed om ansvar for klima- og biodiversitetskriserne.

I debatten, som faciliteres af Hedeselskabets pressechef Christian Agerskov Munk, giver Hedeselskabets klima- og biodiversitetschef Mads Flinterup og Sparekassen Kronjyllands Direktør for Økonomisk risikostyring Allan W. Hjæresen deres perspektiver på arbejdet med klima og biodiversitet i bæredygtighedsrapportering. Endvidere vil Allan W. Hjæresen fortælle om, hvorfor Sparekassen har valgt at investere i 190 ha landbrugsjord for at omdanne dette til skov og natur.

Debatdeltagere:

  • Mads Flinterup, Hedeselskabets klima- og biodiversitetschef
  • Allan W. Hjæresen, Sparekassen Kronjyllands Direktør for Økonomisk risikostyring 

Moderator:

  • Christian Agerskov Munk, Hedeselskabets pressechef 

Hestebønner (1)

11.30 - Vores mad i morgen - grøntsager eller grønne proteiner med ny teknologi? (på dansk)

Præsenteret af SEGES Innovation

Kostrådene peger på en nødvendig ændring i vores madvaner, men hvordan gør vi det? Skal vi tage sagen i egen hånd og lære at mestre tilberedningen af grøntsager og bælgfrugter, eller bør vi omfavne de teknologiske fremskridt med grønne proteiner og plantebaserede alternativer såsom plantebøffen? Og kan vi stole på forarbejdede fødevarer som løsningen til en bæredygtig fremtid? Kom og deltag i debatten om, hvordan vi skaber en grønnere madkultur, der både reducerer vores klimaaftryk fra fødevarerne og samtidigt gør det interessant for danske gartnere og landmænd at levere råvarer til.

Debatdeltagere:

Moderator:

Bæredygtig Vidensdeling & Ideudvikling 2

13.00 - Hvordan kan vi involvere forbrugerne i at skabe innovative løsninger, der bidrager til en grønnere fremtid? (på dansk)

Præsenteret af Food & Bio Cluster Denmark

Hvordan kan samskabelse være en nøgle til at udvikle bæredygtige fødevareprodukter og -services, der både imødekommer forbrugernes behov og bidrager til en mere bæredygtig fremtid? 

Eksperter fra fødevareindustrien, forskningen og startups deler erfaringer, indsigt og konkrete eksempler, i forhold til hvordan forbrugerne kan spille en aktiv rolle i udviklingsprocessen. Ved at involvere forbrugerne kan bæredygtige løsninger blive mere relevante, innovative og skræddersyet deres ønsker.

Vi undersøger både udfordringer og muligheder ved samarbejdet samt idéer, der kan forme fremtidens bæredygtige fødevarer.

Deltag i denne inspirerende debat, og bliv en del af samtalen om, hvordan forbrugerne kan være med til at skabe en grønnere fremtid.

Rapsmark

14.00 - Biodiversitetskrisen truer - men hvordan omsætter vi det bedst til noget handlingsorienteret og forståeligt for forbrugerne? (på dansk)

Præsenteret af Teknologisk Institut

Biodiversitetskrisen truer, og derfor er det vigtigt at diskutere, hvordan vi kan gøre komplekse miljøudfordringer mere håndgribelige og handlingsorienterede for den almindelige forbruger.
Diskussionen vil tage en række vigtige problemstillinger om biodiversitet op, herunder:

  • Hvordan omsættes videnskabelige indsigter om biodiversitet til forståelig og relevant information for forbrugere?
  • Hvordan udvikles effektive mærkningsordninger eller andre værktøjer, der kan guide forbrugere til at træffe biodiversitetsvenlige valg i hverdagen? 
  • Kan vi skabe en klar sammenhæng mellem forbrugervalg i supermarkedet og positive effekter på biodiversiteten?
  • Hvad skal der til for at kommunikere om biodiversitet på en engagerende og motiverende måde, der undgår at blive for akademisk eller overvældende?

Målet er at finde praktiske løsninger, der kan bygge bro mellem videnskab, politik og hverdagens forbrugsvalg for at styrke indsatsen for biodiversitet.

Debatdeltagere: (kommer)

 

Moderator: Asger Munch Smidt-Jensen, Teknologisk Institut