English

Økologisk Landsforening

 

Økologisk Landsforening er landets eneste uafhængige økologiske stemme. Vi arbejder 100 pct. for økologien og altid med økologiens og økologers interesser for øje. Vi arbejder med at udvikle og udbrede økologien i fællesskab med vores medlemmer, som inkluderer alle led i kæden fra jord til bord.

Vi samler økologiske landmænd, virksomheder, forbrugere og professionelle køkkener og samarbejder bredt med alle, der gennem økologien og sammen med os vil drive en markant og nødvendig omstilling af samfundet frem. En omstilling til et samfund i balance med klimaet, naturen og jordens ressourcer.

Foreningen har siden 1981 været drivkraften for, at økologien har udviklet sig til at være én af Danmarks styrkepositioner. Vi er blandt andet gået forrest for at udbrede det røde Ø-mærke, som alle danskere kender og har stor tillid til. Vi arbejder benhårdt på at udvikle og udbrede økologiske løsninger på klima- og biodiversitetsudfordringen, og en økologi som sikrer god dyrevelfærd, rent drikkevand, rene og sunde fødevarer og en levende natur.

Økologisk Landsforening arbejder for et samfund, hvor vi alle gennem vores forbrug, måltidssammensætning og aktive handlinger bidrager til en verden, der tænker og handler økologisk. Vi nytænker landbruget, landskabet, politik, håndværk og markedsrelationer og støtter og inspirerer vores økologiske landbrug, virksomheder og køkkener i deres udvikling med at blive mere bæredygtige. Samtidig arbejder vi for en ambitiøs økologisk vækst og politik. Det gør vi til gavn for vores medlemmer, til gavn for økologien og til gavn for et bæredygtigt samfund. Foreningen har ca. 3.500 medlemmer og 50 ansatte. Læs mere om vores organisation på www.okologi.dk

 

info@okologi.dk
+45 87 32 27 00

www.okologi.dk

Agro Food Park 26