4. oktober - Fra Damp til Digitalt

IT-Branchen, Landbrug og Fødevarer og Dansk Erhverv inviterer medlemmer og alle interesserede til en formiddag i Agro Food Park, hvor du kan høre om digitale og produktionsteknologiske muligheder indenfor fødevarebranchen.

Du er i målgruppen for arrangementet, hvis du er en lille eller mellemstor fødevarevirksomhed, der overvejer at automatisere eller udnytte det forretningspotentiale som digitalisering kan føre til. Du får også information om, hvordan du kan søge tilskud til digitalisering og automatisering af din virksomhed.

Dagen vil give rig mulighed for at blive opdateret på, hvad der rører sig i markedet både i den egentlige produktion og blandt start-ups, der bruger app teknologi. Vi byder på inspirationstalks og historier fra det virkelige liv. Program og tilmelding her: https://my.eventbuizz.com/event/fra-damp-til-digital/detail