English

Food, Trends & Sustainability 2022

For anden gang afholder Agro Food Park og Compass Group Danmark Food, Trends & Sustainability. En messe hvor vi fejrer og fremviser de nyeste fødevarer trends og bæredygtige løsninger. I år gør vi det i samarbejder med Food & Bio Cluster Denmark og Danmarks Erhvervsfremmestyrelsen.

Til årets Food, Trends & Sustainability har vi planlagt flere aktiviteter end tidligere. Vi har madmarkedet som vi plejer, hvor virksomheder sætter boder op, som man kan besøge. Der er en masse spændende indlæg om mad, trends og bæredygtighed. Compass Group afholder to workshops i løbet af dagen. Den ene workshop handler om bæredygtige fisk i sæson. Den anden workshop handler om, hvordan man kan bruge vilde ingredienser fra naturen i sin madlavning. Der vil også være mulighed for at komme på besøg hos to af de største virksomheder i Agro Food Park; Aarhus Universitets Institut for Fødevarer og Arla Innovation Centre. Sidst men ikke mindst inviterer Food & Bio Cluster Denmark i år til deres "Rising Star"-område, hvor man kan møde de nyeste food start-ups.

Tilmeld dig Food, Trends & Sustainability

Læs mere om aktiviteterne her

 

Madmarked

Madmarkedet er åbent hele dagen fra 11.30 til 16.00. Her vil det være muligt at besøge mere end 35 virksomheder, som udstiller deres produkter og/eller nyeste ideér inden for mad, trends og bæredygtighed. Alt kommer til at foregå i helt nye og moderne rammer i Agro Food Parks nyeste bygning Agro Food Park 26. På madmarkedet kan man bland andet møde KlimaMad.DK, Pure Dansk, Wbalance, More than a dressing, HKSCAN, Kjær Sommerfeldt og mange flere.

Rising Stars

Som noget nyt i år, har Food & Bio Cluster Denmark oprettet et område kaldet "Rising Star". Her vil der være spirende iværksættere og fremtidens bæredygtige virksomheder, som viser deres idéer og produkter frem for alle der har interesse. Kl. 14.00 kan du høre dem pitche deres idé, og du kan endda på vaske ægte Løvens Hule maner være med til at afgøre hvem der er dagens Rising Star.

Besøg

Endelig kan vi igen få lov at besøge nogle af de domiciler i Agro Food Park der er eget af de største virksomheder i Agro Food Park. Kom med når vi besøger to af de største virksomheder i Agro Food Park; Aarhus Universitets Institut for Fødevarer og Arla Innovation Centre.

13.00 - 13.40 - Besøg Aarhus Universitets Institut for Fødevarer
Tag med rundt på AU FOODS når institutleder Michelle Williams viser lidt rundt, og afholder to korte oplæg undervejs. Et oplæg i deres pilot plant hal og et oplæg i deres drivhuse. Dette besøg foregår på engelsk.

14.00 - 14.40 - Besøg Arla Innovation Centre
Director of Sustainable Packaging, Lise Bjeg Kildemark, giver et oplæg om Arlas arbejde med bæredygtig emballage i Arla Innovation Centre. Oplægget foregår i deres imponerende ankomsthal, og vil være på engelsk. Efter oplægget vil det være muligt at tage et kig ned i deres 2000m² store pilot plant.

Workshops

Compass Group afholder igen i år knald gode og yderst interessante workshops. Der er få pladser, så skynd dig at tilmelde dig. Begge workshops bliver afholdt to gange i løbet af dagen. Se beskrivelser for dem nedenunder her.

12.00 og 14.00 - Compass Groups fiskeunivers
De bedste smagsoplevelser og mest bæredygtige måltider skaber vi, når vi bruger friske danske råvarer i sæson. Det er filosofien, når vi laver mad. I tæt samarbejde med vores fiskeleverandører er vi ved at udvikle et helt nyt fiskeunivers, som skal være med til at understøtte vores filosofi – og netop dette arbejde får I et unikt indblik i, når I deltager i denne workshop. Deltag i workshoppen og bliv klogere på ´De 7 Blå Bølger´, invasive arter m.m. – der er lovet godter for både ører og smagsløg.

13.00 og 15.00 - VÆR VILD med COMPASS
Hør Food Excellence Manager og forfatter af bogen ”Fremtidens Køkken” Liselotte Kira Gregers Andersen fortælle, hvordan du bliver mere VILD i hverdagen og med lethed kan trylle dine måltider om til magiske smagsbomber. Efter oplægget går man en tur i området og finder vilde urter. Du får en lille ting med hjem og der vil være smagsprøver på lækkerier med VILDE råvarer.

Faglige indlæg

Er du nysgerrig på hvad der røre på sig inden for mad, trends og bæredygtighed lige nu? I løbet af dagen bliver der afholdt 6 spændende og faglige indlæg om alt fra spiselige vandmænd til robotter på marken.

Tidsplanen er som følger:
12.00 - 12.20 - Vandmænd som sprød delikatesse
Ph.d. Studerende Mie Thorborg Pedersen hos SDU Bioteknologi forklarer, hvordan hun som en del af hendes ph.d. projekt har skabt sprøde delikatesser af vandmænd. Hør hvordan hun forvandler et dyr som består af 98% vand, til en knasende sprød delikatesse.

12.40 - 13.00 - TrendXplorer
Co-Founder og CEO Rasmus Linnet fra TrendXplorer AI fortæller hvordan man kan forudsige et produkts succes ved hjælp af kunstig intelligens.

13.20 - 13.40 - Lab Mi_k
Seniorforsker Stig Purup hos Aarhus Universitet forsker lige nu i hvordan man skabe en in vitro mælkeproduktion. Stig vil give et indblik i, hvordan man kan skabe en næringsrig og bæredygtig mælkeproduktion i laboratoriet.

14.00 - 14.20 - Bæredygtig fødevareproduktion
Senior Vice President Thomas B. Olsen fra Niras holder oplæg om fremtidens bæredygtige fødevareproduktion i praksis.

14.40 - 15.00 - Food trends 2022/2023
Strategisk Food Planner Hanne Harbo hos Nørgård Mikkelsen fortæller om hvilke fødevaretrends vi ser i samfundet lige nu og i nærmeste fremtid.

15.20 - 15.40 - Robotti
Founder og Co-owner Ole Green fra AgroIntelli fortæller om deres bud på fremtidens landbrugsmaskine Robotti. En robot styret med kunstig intelligens, som kan tage sig af alle stadier i plantning, dyrkning og høst af marker.

Klik her for at downloade den officielle invitation

Video fra Food, Trends & Sustainability 2021

Find billeder længere nede!

Billeder fra Food, Trends & Sustainability 2021

090921 Compassgroup Agrofoodpark 002

1

090921 Compassgroup Agrofoodpark 019

2

090921 Compassgroup Agrofoodpark 021

3

090921 Compassgroup Agrofoodpark 022

4

090921 Compassgroup Agrofoodpark 026

5

090921 Compassgroup Agrofoodpark 028

6

090921 Compassgroup Agrofoodpark 029

7

090921 Compassgroup Agrofoodpark 030

8

090921 Compassgroup Agrofoodpark 036

9

090921 Compassgroup Agrofoodpark 037

10

090921 Compassgroup Agrofoodpark 038

11

090921 Compassgroup Agrofoodpark 048

12

090921 Compassgroup Agrofoodpark 052

13

090921 Compassgroup Agrofoodpark 055

14

090921 Compassgroup Agrofoodpark 063

15

090921 Compassgroup Agrofoodpark 069

16

090921 Compassgroup Agrofoodpark 072

17

090921 Compassgroup Agrofoodpark 080

18

090921 Compassgroup Agrofoodpark 085

19

090921 Compassgroup Agrofoodpark 103

20

090921 Compassgroup Agrofoodpark 100

21

090921 Compassgroup Agrofoodpark 108

22

090921 Compassgroup Agrofoodpark 158

23

090921 Compassgroup Agrofoodpark 444

24

090921 Compassgroup Agrofoodpark 455

25

090921 Compassgroup Agrofoodpark 471

26

090921 Compassgroup Agrofoodpark 480

27

090921 Compassgroup Agrofoodpark 482

28

090921 Compassgroup Agrofoodpark 533

29

090921 Compassgroup Agrofoodpark 542

30