Nedrivning af Koldkærgård er begyndt

Viking Danmark har nu påbegyndt nedrivning af Koldkærgård

Viking Danmark har nu påbegyndt sanering af hovedbygningen på Koldkærgård (Agro Food Park 12), for at klargøre den til nedrivning. Når nedrivningen er færdig, starter etableringen af en helt ny domicilbygning til Viking Danmark på grunden.

Det betyder at der i den kommende tid vil foregå en del ekstra kørsel med biler og maskiner til og fra byggepladsen, som i udgangspunktet kører på den eksisterende grusvej langs parkeringspladserne. 

Vær derfor ekstra opmærksom på den øgede trafik i området – uanset om du er fodgænger, cyklist eller bilist. Især i starten vil det være tung trafik, men der vil være øget trafik i hele anlægsperioden. Viking Danmark forventer at flytte ind næste sommer. 

For spørgsmål til dette, kontakt Katrine Friis Østergaard på 25 34 70 81 / Anders Djernes på 30 36 99 32 eller skriv til os på services@agrofoodpark.dk.