Invitation til drop-in møde i Agro Food Park om Neuro Branding den 26. februar 2018 kl. 15.00 - 16.00

På bare en time vil visuel og auditiv designer, Johnny Kühn og ekspert i Neuro Branding, Jesper Koch tage dig med ind i de bagerste afkroge af din hjerne.

De vil vise dig, hvor irrationelle vi i virkeligheden er, og hvordan vi alle påvirkes af branding hver eneste dag. 

Johnny viser hvordan samspillet mellem visuel og auditiv kommunikation kan tænde din kunder på det emotionelle plan. Han viser bl.a., hvor kraftfuldt lyd og billede i skøn forening er i stand til at skabe tydelig genkendelse af dit brand.  

Jesper viser dig, hvordan de store internationale brands, hver eneste dag manipulerer din hjerne, sådan at du kommer til at elske dem og deres produkter. Han vil, blandt andet vise dig den chokerende effekt der ligger gemt principper som fx reframing og priming. 

Drop-in mødet foregår i mødelokale Plant, Agro Food Park 13.

Tilmelding på mail til srma@agrofoodpark.dk