Uge 26: Det nye innovationshus sat i udbud
I denne uge sætter Agro Food Park sit nye ca. 6100 m2 store innovationshus i udbud. Der er fire konsortier, som giver hver deres bud på projektet, der skal stå færdigt ved udgangen af 2011.
”Vi glæder os rigtig meget til at se, hvad konsortierne finder på. For os er det vigtigt, at huset afspejler vores ambitioner om, at Agro Food Park danner rammen om et miljø, der fremmer videndeling og samarbejder på tværs af virksomhederne. Derudover lægger vi vægt på at skulle skabe kvalitet i helheden, bl.a. målt på æstetik, indeklima, bæredygtighed og ikke mindst de kommende lejeres ønsker”, siger Bjarne Langdahl Riis, innovationschef for Agro Food Park.
Til september afgøres det, hvilket projekt Agro Food Park ønsker at gå videre med.
Grundlaget for huset er skabt i samarbejde med Rambøll Bygherrerådgivning.
Agro Food Park - Agro Food Park 15 - Skejby - 8200 Aarhus N - Tlf: +45 87 40 66 40 - Email: