Den 1. marts 2011 afholder Agro Food Park en række gratis speednetworkingarrangementer i forbindelse med fødevaremessen TEMA11 i Bella Center København. Agro Food Park har allieret sig med med en række dygtige virksomhedsrepræsentanter, der har speciale i bl.a. rådgivning, investering, netværk, jura, vækstfremme, forskning, videnspredning og uddannelse inden for fødevareindustrien. Af repræsentatantvirksomheder/institutioner kan nævnes Landbrug og Fødevarer, DTU, Væksthus Hovedstaden, Agger Group, Patentgruppen, Kromann Reumert, AgroTech, Eventbureauet The Show, International Business College, Webrådgivervirksomheden Vivid Imagination og Videncentret for Landbrug.
Konceptet bag speednetworking er, at man møder en ny potentiel samarbejdspartner hvert 5. minut. Man får mulighed for kort at præsentere sig selv og sit produkt, udveksler visitkort, og går videre til den næste. Resultatet er en stak visitkort i lommen, en række nye idéer og/eller nyåbnet rum for alternative eller tværgående samarbejder.
Messen foregår fra den 27. februar til den 2. marts, og er Skandinaviens største messe for fødevareindustrien. Ved sidste messe havde man over 35.000 besøgende og næsten 400 udstillere. Du kan læse mere om messen på www.tema11.dk
Du kan allerede tilmelde dig arrangementet nu ved at klikke her