Clusterpreneur: Vi er meget tilfredse
Det er netop blevet offentliggjort, at Århus Kommune vil investere 2,3 mio kr. i Agro Food Park over de kommende tre år. Investeringen i Agro Food Park skal bidrage til den fortsatte udvikling, regionale klyngesamarbejder og sætte Østjylland på verdenskortet inden for landbrugs- og fødevareinnovation.
”Vi er selvfølgelig meget tilfredse med, at Århus Kommune vil støtte udviklingen af Agro Food Park med denne investering ” siger Søren Madsen, clusterpreneur i Agro Food Park, og fortsætter: ”Investeringen er også kærkommen, for vi har mange spændende ideer og projekter, der nu kan sættes i gang til gavn for Århus og resten af Østjylland”
Århus Kommune forventer med investeringen, at der over de tre år vil være en tilvækst på 600 videnarbejdspladser i Agro Food Park. ”Og det er bestemt ikke urealistisk” siger Søren Madsen ”Vi får hele tiden nye henvendelser fra virksomheder og videninstitutioner, der viser interesse for at blive en del af Agro Food Park. Så det skulle undre mig, hvis ikke vi nåede det mål”
Du kan læse mere om investeringen på www.aarhuskommune.dk eller ved at klikke her
Agro Food Park - Agro Food Park 15 - Skejby - 8200 Aarhus N - Tlf: +45 87 40 66 40 - Email: