Vinderprojekt til nyt innovationshus er fundet 


  Agro Food Parks nye Innovationsbygning


Entreprenørfimaet MT Højgaard skal stå i spidsen for opførelsen af Agro Food Parks nye 6100 kvm. store innovationshus, der står færdigt ved udgangen af 2011.

- Vi har fået nogle utroligt flotte og spændende forslag fra de fire tilbudsgivere, siger Innovation Manager Bjarne Langdahl, Agro Food Park.

 - Vinderprojektet imødekommer på bedste vis de mange og specifikke krav, som vi har til det nye hus i forhold til blandt andet funktionalitet, arkitektonisk udformning, energiforbrug og muligheder for udbygning.

Det nye hus kommer til at rumme 120 medarbejdere fra virksomhederne ISIS A/S, Agro Business Park, TINE Ingredients SA, Delta A/S, International Starch A/S, GLS-A, Landbrug & Fødevarer, Mælkeudvalget samt Agro Food Parks sekretariat. Bygningen rummer desuden et projektcenter, der skal støtte tværfagligt projektarbejde.

Der er stadig ledige faciliteter i innovationshuset for institutioner og virksomheder indenfor fødevaresektoren, der vil være en del af det stærke innovationsmiljø i Agro Food Park.

Fakta: Bag det valgte projekt står – foruden MT Højgaard – arkitekterne Kjaer & Richter A/S, ingeniørvirksomheden Bascon A/S, og landskabsarkitekt Preben Skaarup.




Agro Food Park - Agro Food Park 15 - Skejby - 8200 Aarhus N - Tlf: +45 87 40 66 40 - Email: