DLBR: Et nyt, stærkt design 

DLBR har netop lanceret deres nye grafiske design. Et design, der skal signalere dynamik, styrke og modernitet. Marketingschef Malene Høj Jabcke, forklarer årsagen til designskiftet. - Vores nye design står i alliancens tegn, fortæller hun. - Dansk Landbrugsrådgivning består jo af 32 selvstændige rådgivningscentre, men sammen skaber vi en stærk profil. Vores organisation har masser af udviklingsmuligheder, den er dynamisk og arbejder fremadrettet. - Det vil vi også gerne have, at vores grafiske design afspejler, og det synes vi, at det nye logo gør, fortæller hun med en diskret stolthed i stemmen og fortsætter - Ved at fjerne det traditionelle korn i vores nuværende logo viser vi, at vi ikke længere udelukkende arbejder for den traditionelle landmand, men også for små og mellemstore nicheorienterede fødevarevirksomheder, gartnerier o.lign. Malene Høj Jabcke ser også designskiftet som en mulighed for at forbedre sig inden for rekrutteringsdelen – Mange har måske en lidt traditionel og fastlåst opfattelse af, hvordan det er at arbejde for Dansk Landbrugsrådgivning. Men der er faktisk rigtig mange gode udviklingsmuligheder i organisationen, så den opfattelse arbejder vi på at gøre op med ved blandt andet at få et nyt design.

Malene Høj Jabcke gør opmærksom på, at den forandring, der sker inden for landbruget i mange aspekter også påkræver, at DLBR kan imødekomme de nye og specielle behov.  – Og det kan vi. Vi skal bare kunne overbevise vores nuværende og potentielle kunder og samarbejdspartnere om det, og det gør vi blandt andet ved at skabe et design, der illustrerer styrke, dynamik og modernitet.





Agro Food Park - Agro Food Park 15 - Skejby - 8200 Aarhus N - Tlf: +45 87 40 66 40 - Email: