Agro Business Pak flytter ind i Agro Food Park
Når innovationshuset i Agro Food Park står færdigt i slutningen af 2011, er Agro Business Park en af de nye beboere. Fra den nye afdeling i Skejby skal Agro Business Park assistere iværksættere inden for fødevarer og landbrug. Lars Visbech Sørensen, adm.direktør i Agro Business Park, ser frem til et godt samarbejde.
- Vores opgave er at tilbyde rådgivning og skabe iværksætteri og innovation inden for landbrug, fødevarer, bioenergi og miljøteknologi. Derfor er det væsentligt, at vi er til stede i et miljø som Agro Food Park, der netop genererer nye idéer inden for det område, siger Lars Visbech Sørensen.
Agro Business Park er på nuværende tidspunkt lokaliseret i Foulum nær Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Agro Business Parks ekspertise ligger inden for screening af nye idéer, gennemførelse af forretningsplan, god markedsføring og effektiv udvikling af virksomheder. Agro Business Park er styrket ved et solidt og bredt netværk, der medvirker til at skabe innovation i landbrugs– og fødevareindustrien. Samtidig har Agro Business Park via eget kapitalselskab mulighed for at skyde risikovillig kapital ind i nyt iværksætteri.
Foreløbig flytter tre medarbejdere fra Agro Business Park ind i innovationshuset i Agro Food Park
Agro Food Park - Agro Food Park 15 - Skejby - 8200 Aarhus N - Tlf: +45 87 40 66 40 - Email: