Nationer mødes i Agro Food Park
I øjeblikket hejses farverige flag i Agro Food Park. International afdeling i Videncentret for Landbrug har nemlig i denne tid besøg fra bl.a. Uganda, Bhutan, Kenya og Egypten i forbindelse med det tre uger lange kursusforløb ”Food Safety and Traceability in a Local and Global Perspective” etableret i samarbejde med Danida Fellowship Centre.
Danida har rekvireret og finansieret kursisterne, mens det er International afdelingen, der i samarbejde med Udviklingsafdelingen har tilrettelagt kursusforløbet. Forløbet indebærer bl.a. virksomhedsbesøg, praktiske cases, teori, opgaver og deltagernes fortælling om egne erfaringer, og målgruppen for kurset er de landmænd og rådgivere, hvis hjemlands største eksport findes inden for primærproduktion. Målet er at undervise og guide, så kursisterne kan tage hjem med ny viden, der skal hjælpe til at effektivisere og opkvalificere den daglige drift.
Til august og september afholder International igen 3-ugers kurser for udlændinge tilknyttet Danidas privatsektorprogrammer. Deltagerne er hovedsagligt afrikanere, asiatere og folk fra Mellemøsten, og denne gang har kurserne temaoverskrifterne ”Entrepreneurship and Innovation” og ”Organic Agriculture”.
Agro Food Park - Agro Food Park 15 - Skejby - 8200 Aarhus N - Tlf: +45 87 40 66 40 - Email: