Når det nye hus Agro Food Park 13 står klar i starten af 2012, får Agro Food Park 15 nye beboere. Her kan du læse om de enkelte beboere.
Letfarm
Letfarm udvikler teknologi til markedsadministration, og har bl.a. udviklet registreringssystemet Let-Registrering, som registrerer handlingerne i marken på en smartphone ud fra GPSsignaler. Letfarm vandt Landsskuets Guldpris og var en 3-stjernet nyhed på Agromek i 2010. Læs mere på www.letfarm.dk
International Starch Institute
International Starch Institute udvikler, opstiller og leverer færdige fabriksanlæg til stivelsesindustrien i hele verden. Læs mere på www.starch.dk
Landbrug og Fødevarer
Landbrug og Fødevarer er en privat erhvervsorganisation, hvis formål er at varetage fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for landmænd og fødevarevirksomheder. Landbrug & Fødevarer er resultatet af en fusion mellem Landbrugsraadet, Danske Slagterier, Dansk Svineproduktion, Dansk Landbrug med Dansk Landbrugsmedier og Dansk Landbrugsrådgivning, samt væsentlige dele af Mejeriforeningens aktiviteter. Læs mere på www.lf.dk.
GLS-A
Gartneri-, Land- og Skovbrugets arbejdsgivere er en arbejdsgiverforening, der rådgiver, vejleder og uddanner sine medlemmer inden for arbejdsmarkedspolitik, overenskomstforhold, arbejdsmiljø og uddannelse. Foreningen arbejder på at skabe ensartede forhold inden for sine områder, og fungerer som fællesorgan over for fagforeninger, myndigheder mv. Læs mere på www. gls-a.dk
Mejeriforeningen
Mejeriforeningen er det danske mejeribrugs brancheorganisation, og arbejder med at skabe optimale udviklingsmuligheder for dansk mejeribrug. Læs mere på www.mejeri.dk
Agro Business Park
Agro Business Park – ikke at forveksle med Agro Food Park – har base i Tjele, og er en forskerpark, der har et skarpt fokus på iværksætteri og innovation inden for jordbrug, fødevarer, bioenergi og miljøteknologi. Læs mere på www.agropark.dk
Dansk Methanolforening
Foreningens overordnede mål er at fremme brugen af den miljøvenlige energikilde methanol. Foreningen arbejder pt. på at få etableret Danmarks første anlæg til fremstilling af methanol, beliggende ved havnen i Grenaa. Læs mere på http://www.starch.dk/methanol
IBM
IBM etablerer en udkigspost i Agro Food Park for at følge med i de aktiviteter, der foregår i området og for at styrke sin indsats på teknologi inden for fødevareområdet. Læs mere om virksomheden på www.ibm.com/dk/da
Torben Rifbjerg Advisory Service
Torben Rifbjerg Advisory Service bistår virksomheder i forbindelse med udenlandske investeringer og i forbindelse med udvikling og etablering af virksomheder i udlandet. Hjemmeside er under opbygning, men Torben Rifbjerg Advisory Service kan kontaktes på trf@advisoryservice.dk eller tlf. 40 17 59 49.
Agro Food Park Sekretariat
Agro Food Park Sekretariatet er ansvarlig for udviklingen af Agro Food Park, og står bl.a. for markedsføring og udvikling af området. Sekretariatet arbejder på at skabe rum for videndeling i Agro Food Park og udvikle de bedste betingelser for beboerne. Sideløbende står Sekretariatet i spidsen for en række projekter. Læs mere på www.agrofoodpark.dk
TINE SA
TINE SA, Norges største producent, distributør og eksportør af mejeriprodukter, er med sine 15084 ejere og knapt 6000 ansatte Norges største fødevareproducent. Hovedaktiviteten er mejeridrift, udover det har TINE aktiviteter inden for en række andre levnedsmiddel-områder, herunder is, juice og færdigretter.TINE SA omsatte i 2009 for NOK 18,9 mia. Læs mere på www.tine.no
Delta
GTS-Instituttet Delta er førende i Europa inden for innovativ brug af teknologier inden for elektronik, mikroelektronik, softwareteknologi, lys, optik, akustik, vibration og sensorsystemer. Læs mere på www.delta.dk
ISIS A/S
ISIS er en del af KOFF-Gruppen, og virksomheden er Danmarks førende inden for søde sager uden tilsat sukker. ISIS arbejder for, at det skal være nemt at vælge et alternativ, når man gerne vil undgå salt og sukker. Læse mere på www.isisfoods.dk
Nielsen, Rudolph og Partners Aps
Nielsen, Rudolph & Partners ApS er en konsulentvirksomhed, der arbejder med ledelse og turnaround i landbruget. Virksomheden hjælper landbrugets aktører i Danmark og i udlandet til at forbedre deres konkurrenceevne. Læs på www.nielsen-rudolph.dk
Foodjob.dk
Foodjob.dk er en dansk rekrutteringsvirksomhed, der har specialiseret sig i fødevaresektoren. Kunderne omfatter bl.a. store globale brands, førende skandinaviske fødevarevirksomheder og specialiserede branchenetværk. Foodjob.dk er partnere i den eneste, internationale rekrutteringsalliance med speciale i fødevarer på tværs af Europa,IFR-A. Læs mere på www.foodjob.dk
Consumer Insight
Consumer Insight rådgiver om at skabe og anvende forbrugerindsigt. Consumer Insight rågiver omkring teori og praksis på områderne innovation, forbrugeradfærd, brugerinvolvering, markeds – og forbrugeranalyser, modeller og metoder. Læs mere på www.consumerinsight.dk