Nyskabende Development Dinner ved indvielse 
Når Agro Food Park slår dørene op for det nye boeboerhus, Agro Food Park 13, vil det nyetablerede Madkulturen i løbet af dagen udføre en såkaldt "Development Dinner".

Seancer i sanserum
Dagens "Development Dinner" har overskriften Fra nyt nordisk køkken til nye nordiske opskrifter og ca. 16 repræsentanter fra primærproducenter, fødevarevirksomheder, madsteder og dagligvarehandel vil deltage.

Efter en kort introduktion til eventen og nyt nordisk køkken generelt, vil deltagerne blive ført igennem 3 sensoriske landskabsrum, f.eks. "Hav og Kyst", "Skov og Hede", "Mark og Gård", hvor de får mulighed for at smage nogle af de produkter, der oprinder fra netop det landskab. Produkterne er typisk kreativt iscenesat og klar til at spise. Mens deltagerne smager på maden, får de mulighed for at diskutere det nordiske køkkens fremtid - hvordan, hvorfor, hvornår?

Derefter udvikler deltagerne deres egne koncepter/produkter/idéer i relation til nye nordiske opskrifter, præsenterer dem og diskuterer dem med de øvrige deltagere. Hele første del vil være forbeholdt deltagerne, men alle gæster kan følge med på en skærm udenfor og følge med i interviews, der bliver foretaget undervejs.

Så er der åbent for alle
Når udviklingen er færdig, slås dørene op for dagens gæster, der får mulighed for at udforske landskaberne og snakke med deltagerne omkring de udviklede produkter/koncepter.

På selve dagen får du det samlede program.

Hvis du vil se invitationen til indvielsen, kan du klikke her

Du kan tilmelde dig dagen her

Har du nogle spørgsmål vedrørende dagen, kan du kontakte clusterpreneur Søren Madsen på srm@agrofoodpark.dk eller tlf. 21 63 88 46.


Agro Food Park - Agro Food Park 15 - Skejby - 8200 Aarhus N - Tlf: +45 87 40 66 40 - Email: