Vellykket temaarrangement 

 

Tirsdag den 27. april holdt Agro Food Park sit store temaarrangement ”Østjylland som internationalt kraftcenter for landbrugs – og fødevareinnovation”. 130 deltagere fra erhvervsliv, myndigheder og uddannelsesinstitutioner hentede ny inspiration. Programmet bød på bidrag fra danske og udenlandske indlægsholdere samt paneldebat og interviews. Bl.a. om hvad udenlandske medarbejdere sætter af krav til det område, de skal bosætte sig i, og hvad en virksomhed forventer at kunne få ud af at indlede et samarbejde med Agro Food Park.

 


Roger Van Hoesel, Managing Director, Food Valley.

 

Match, support, stimulate, coordinate, promote…

Food Valley er en virksomhedsklynge beliggende I Holland, som består af 1450 virksomheder, der arbejder inden for fødevarer, og dertil diverse uddannelsesinstitutioner. Roger Van Hoesel fortalte om, hvad Food Valley tilbyder virksomheder. Han lagde vægt på, at det er essentielt at skabe et ”Food Valley society” – at indføre alle medlemmer i Food Valley og skabe sammenhold på tværs af virksomhederne. Han fremhævede derudover, at der er mange forudsætninger for en virksomhedsklynges succes, bl.a. samarbejdet mellem myndigheder, uddannelsesinstitutioner og virksomheder.

Download Roger Van Hoesels præsentation her


Koos Oosterhaven, Business Manager, NIZO food research.
 

Dedicated solutions by co-creation…

NIZO food research udfører kontraktforskning primært inden for mejeriprodukter, og Business Manager Koos Oosterhaven fortalte om fordelene ved at være beboer i Food Valley. Han pegede på, at de mange arrangementer og besøgsture, som Food Valley satte i værk, gav ham et bredt netværk verden over. At bo nær videnpersoner inden for andre produktgrupper som f.eks. kød, er også gavnligt for NIZO food research, da det giver inspiration til virksomhedens egen forskning. NIZO food research kan med placeringen i Food Valley koncentrere sig om sine kernekompetencer.

Download Koos Oosterhavens præsentation her


Emiliano Duch, CEO, Competitiveness

Cluster business is more than just a physical platform…

Med udgangspunkt i en case om Humber Seafood Cluster i Yorkshire, der for nylig fik en pris som den mest innovative virksomhedsklynge i England, delte Emiliano Duch ud af sine erfaringer med klyngedannelse og –udvikling. Han lagde vægt på, at virksomhedsklynger ikke har nok i at samarbejde på tværs af virksomhederne i klyngen – de skal også samarbejde med resten af verden.

At være en del af en klynge betyder, at man i samlet flok kan se fremad. Ofte har virksomheder travlt med at holde hovedet oven vande i en svært konkurrencepræget branche, og har ikke alene ressourcerne til at afdække, hvad markedet vil efterspørge i fremtiden. Med andre ord: Det, der gør forskellen, er ikke at være en klynge, men at samarbejde som en klynge.

Download Emiliano Duch præsentation her

 



 

 

Publiceringsdato: 29-04-2010
Agro Food Park - Agro Food Park 15 - Skejby - 8200 Aarhus N - Tlf: +45 87 40 66 40 - Email: